Det indre ur

Vi har et indre ur med en døgnrytme på ca. 24½ time. Melatonin regulerer dette ur og fortæller, hvor på døgnet vi befinder os, og hvornår det er tid at gå til ro.

Hos flere dyrearter viser forsøg, at et Melatonin-tilskud kan få dyrene til at skifte fra sommer- til vinterpels. Dvs. Melatonin regulerer ikke blot døgnrytmen, men hele årsrytmen.

Det er dagslys, der styrer produktionen af Melatonin. Når lyset rammer øjets nethinde sendes nerveimpulser til koglekirtlen, der transformer denne information til et signal i form af en natlig Melatonin-sekretion. Får vi ikke nok sollys i løbet af dagen, eller sover vi ikke i total mørke om natten, nedsættes vores naturlige Melatoninproduktion.

Om vinteren oplever mange vinterdepression, som følger af for lidt dagslys. Manglende lys om dagen betyder nemlig, at Melatoninproduktionen ikke stopper i løbet af dagen. Det er vigtigt at Melatoninproduktionen kun sker om natten, ligesom tilskud i form af tabletter kun sker ved sengetid, da kroppen ellers får ubalance i døgnrytmen og kommer i underskud af Serotonin (lykkehormonet).